Arkitektonisk er biblioteket tilpasset bygningsmassen i området, mens biblioteket indendørs er et åbent og dramatisk rum. På tegnebrættet tog arkitekt Myraker udgangspunkt i, at Arendal er en gammel søfartsby, og "skibet" er derfor arkitektens æstetiske idé - hvilket afspejles i den helt specielle tagkonstruktion. "Skibsdækket" består af en mezzanin, der både giver afskærmede læseområder, samtidig med at den danner tag i børnenes eventyrhule.
Hvis du besøger os som turist, kan det være rart at vide, at det, du låner hos os, kan afleveres på andre biblioteker i hele Norge. Med et bibliotekskort udstedt herfra har du også adgang til at downloade e-bøger og adgang til abonnementsbaserede netaviser. Her kan du også udføre tjenester som kopiering, scanning og lån af stationære computere, og der er et trådløst netværk.
Biblioteket i Arendal tilbyder en række arrangementer, og du holder dig opdateret via bibliotekets hjemmeside. Du er også velkommen til at følge os på Facebook, Instagram og TikTok.